mandag den 28. juli 2014

Maratonmeditation


D. 6/9 kl. 12 mødes vi til 24 timers maratonmeditation i DharmaCentret i Slagslunde. Undervejs vil der blive serveret mad og drikke, og der vil være mulighed for at lægge sig og hvile ind imellem, hvis behovet opstår. Man kan også vælge at deltage i dele af arrangementet, hvis man ikke har mulighed for at være med alle 24 timer.

Meditationen er en del af den årlige ordinationstræning, og hele meditationen vil være guidet. Alle er meget velkomne til at deltage, uanset forudsætninger.

Arrangementet er gratis, men donationer – eventuelt i form af madvarer – modtages med tak. Henvend dig på info@tendai.dk, hvis du ønsker at deltage.

fredag den 25. juli 2014

Religion og tro

For tiden tænker jeg meget over, om ikke det ville give mening at skelne mellem religion og tro. Familiestyrelsen (som tidligere stod for godkendelse af religiøse menigheder, bl.a. Tendai) har i deres retningslinjer udarbejdet flg definition:

"Ved en religion forstår udvalget en specifikt formuleret tro på menneskers afhængighed af en magt eller magter, som står overfor menneskene og naturlovene, og en tro som giver retningslinjer for menneskets etik, moral og adfærd."

Jeg orker slet ikke at komme ind på alle de indvendinger, jeg har mod denne formulering. Det må blive en anden gang. Denne gang vil jeg nøjes med at påpege det jeg ser som forskellen på en religion og en tro. Religion handler, udfra ovenstående retningslinjer, mere om underkastelse og regulation end om sandhed.



Det betyder ikke, at jeg vil tilslutte mig koret af mennesker, der hævder at buddhismen ikke er en religion. Selvfølgelig er den det: den har en rammefortælling, fælles idealer og fastlagte veje til at realisere disse idealer. Den har ritualer, ceremonier, fejringer og den har initeringer, for eksempel i form af tilflugt og ordination. Men hermed er ikke alt sagt om buddhismen, den rummer mere end bare det - den rummer sandhed.

Buddhismen er sandheden for mig – den er sandheden om mig, om mine muligheder, om livet og om alle ting. Den er min tro. Og sådan én vil jeg langt hellere bruge tid på, end på en religion der fordrer at jeg underkaster mig en eller anden temperamentsfuld guddom og dennes arbitrære regler.

tirsdag den 22. juli 2014

Forandring og glæde


Livet er i konstant forandring. Lige for et øjeblik siden var jeg en lille pige, og nu er jeg nogens farmor... Jeg glædes inderligt over den slags forandring, for det at være så voksen at jeg er blevet farmor, er ubegribeligt stort. Jeg har hørt folk sige, at børnebørn er livets dessert. Jeg ved ikke helt – måske er det snarere belønningen for at jeg undlod at æde mine egne unger i sin tid J. Sikkert er det, at jeg glædes!


Da dette nye menneskes ankom, åbnedes der helt nye muligheder for begær. Pludselig kunne jeg ønske (eller måske snarere kræve) at lille Isabella må få et dejligt liv; at hun må leve trygt og lykkeligt, og at hun aldrig finder på at komme for sent hjem / blive ked af det / komme til skade / … / …

Men hov. Buddhister må da ikke føle begær, vel? At invitere begærets hornede skikkelse indenfor i sit liv er da den direkte vej til at blive en virkelig dårlig buddhist, og det er der jo ingen der ønsker. Gode buddhister arbejder med at begrænse deres begær – i hvert fald de af begærene som man, efter moden overvejelse, bedømmer som forkerte og skadelige.

Det er hvad jeg ofte hører, men jeg tænker lidt anderledes om det. Jeg tænker at en bedømmelse af begær, en sortering af dem i ’gode’ og ’dårlige’, er overflødig – et symptom på, at man ligger under for en illusion om, at oplevelser kan eller skal kontrolleres. Jeg tror det er langt bedre at bruge sine kræfter på at undersøge begærets natur. Når man ser sandheden om begær, opløses de af sig selv, helt uden arbejde, uden tvang, kontrol eller bedømmelser. Så bliver det nemlig tydeligt, at det er begær der skaber smerte.

Det der gør en forskel, er den direkte erfaring; ikke den teoretiske viden. Indtil denne erkendelse sidder fast hos mig, vil jeg nøjes med at glæde mig over de glæder jeg får foræret af mit lille barnebarn, og udstå de sorger og bekymringer der måtte følge...


fredag den 18. juli 2014



Så er det snart tid til årets Gyo i Tendai Danmark

men hvad er det for det dersens Gyo og er det en lukket fest for de særlige?

Nej! På ingen måde. Gyo er for alle der ønsker at gå længere med deres buddhistiske træning end den daglige praksis og et retreat her og der. Traditionelt lukker munkene porten bag sig på Hiei Bjerget i Japan og træner intensivt i måneder. Helt så drastisk er det ikke i Danmark da vores arbejde og familieliv sætter nogen begrænsninger, men vi prøver at føre ånden fra Gyo i Japan videre. Vi lukker hverdagens daglige trædemølle ude og fordyber os i vores træning og praksis.

Så hvis nogen har lyst så starter vi 1. september og fortsætter frem til og med 7. september. Skriv til os på info@tendai.dk hvis du har lyst til at høre mere. 

Gassho

Kosei

fredag den 11. juli 2014

Kaihogyo

I dag har jeg, i anledning af det skønne vejr (her i Italien), valgt at udskifte min sædvanlige shikan meditation med en kaihogyo. Kaihogyo - eller kokorodo, som det også kaldes - er en praksisform som er specifik for Tendai, og som naturligvis har rødder på Hiei bjerget i Japan. Templet er hjemsted for kaihogyo-munkene, som er munke der har forpligtet sig til en 12 årig praksis hvor hovedvægten er på lange gående meditationer, en art pilgrimsfærd, kaldet kaihogyo. Disse munke går hvad der svarer til 1-2 maraton om dagen - under omstændigheder man knap nok fatter.

Mine kaihogyo'er er noget lidt andet ;). Først og fremmest er min tur kortere, langt mindre strabadserende, og den er endnu ikke nær så grundfæstet i traditioner som den japanske - men det er stadig i bund og grund den samme praksis: en vandring som på én gang er en pilgrimsfærd, gået i taknemmelighed og ærefrygt, og en meditation. Jeg vandrer fra sted til sted, chanter mine mantraer, og ærer altings sande natur.


fredag den 4. juli 2014

Buddha statuer


I ethvert buddhistisk tempel finder man Buddha statuer, og det gør man også i mange buddhistiske hjem. Mit hjem er bestemt ingen undtagelse: jeg har en Buddha foran min hoveddør, i min stue, og i mit soveværelse. 



Nogen gange spørger folk mig, om hvad jeg bruger statuerne til - om jeg tilbeder statuerne, nærmest som om de forestiller sig at jeg tænker, de har en eller anden form for magisk kraft.
Selvfølgelig tror jeg ikke, at en tilfældig klump træ eller metal har magiske kræfter. Buddhastatuerne er der som symboler på, at Buddhaen - eller nok snarere det han repræsenterer, nemlig muligheden for frihed gennem indsigt i altings natur - er tilstede allevegne, i og omkring mig og andre.
Jeg ser midt midt iblandt os, og jeg ser ham som mig selv; I mig selv, i min Buddhanatur. Sådan er jeg nok ikke den eneste der har det, for hvis man kigger på forskellige Buddha statuer, opdager man, at Buddhaen ser meget forskellig ud, alt efter hvor statuen kommer fra. Thailandske Buddhaer har thailandske træk, japanske Buddhaer har japanske træk - og hvem ved; måske en dag får jeg en dansk Buddha statue, som vel nærmest burde ligne en viking ;)




onsdag den 2. juli 2014

Velkommen

Velkommen til eSanghas nye blog. Her vil du kunne møde to af vores lærere, Kosei og Shomon. Vi har begge en masse på hjerte, og vi håber du har lyst til at tale med, nede i kommentarfeltet.

Bloggens navn er inspireret af Saichos vejledning om vi alle, hver især, skal sørge for at lyse op i vores eget hjørne af verden. Det er en meget praktisk ting at gøre; tænde lys i sin del af verden - og bloggen vil også først og fremmest handle om praksis. Vi vil forsøge ikke at skamride nogen filosofiske kæpheste herinde, men snarere lade det være et sted til inspiration for dem, der gerne vil omsætte Buddhas lære i konkrete hverdagshandlinger og -overvejelser.

Gassho,
Kosei & Shomon.