At dele det fineste

Jeg sidder og laver oplæg til den DharmaTale der skal indlede vores 24-timers maraton meditation d. 6/9, og det er ikke nemt... På den ene side har jeg jo lyst til at sige noget let og behageligt, opmuntrende ligefrem, til de tapre mennesker der sukker op - og omvendt så har jeg helt generelt den opfattelse, at hvis en DharmaTale efterlader tilhøreren med en fornemmelse af at være blevet strøget med hårene, så er det nok i virkeligheden ikke Dharmaen der er blevet fremlagt. Så er der blevet gået på kompromis, og så fint som dét i øvrigt er i mange andre sammenhænge, så synes jeg ikke det hører hjemme ved en så intens lejlighed som denne.

Her er der ingen vej uden om: jeg må have tillid til hjertet, og til at det kan holde til at blive hængt ud til skue, åbenbaret i al sin sårbarhed.

Meditationer i Dharma Centret

Hele den første uge af september, fra d. 1. til d. 7., er der morgen- og aftenmeditation i DharmaCentret i Slagslunde, som en del af den årlige ordinationstræning. Vi mødes kl. 7 om morgenen, og kl. 20 om aftenen, og alle er meget velkomne! Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd - vi bliver glade for at se alle, som finder mulighed for at komme.

Om rober

Nu starter den årlige ordinationstræning i Tendai snart, og jeg glæder mig til en hel uge intensiv praksis i selskab med dedikerede Dharma-søskende!

Under træningen bærer vi rober og andet særligt tøj. Det meste af tiden render vi rundt i samue - en kravledragt, der minder om en karatedragt, og nok mest får os til at ligne mumi-trolde. Og hvorfor gør vi så det? Hvorfor klæde os ud? Det er vel da det indre, det handler om??

Roben er der til at minde mig og andre om, at når jeg bærer den, er det Dharmaen der er rammefortællingen. Der er så mange interessante spirituelle veje, og man kan nemt fare vild på dem – men når roben er på, er jeg et kar for Dharmaen, og ’Pia’ må lige sætte sig selv til side et øjeblik. Den er et symbol på, at jeg giver afkald på min identitet, og lader Dharmaen spille hovedrollen - og på at jeg har viet mit liv til at tjene.

Jeg elsker at bære robe. Livet er dejligt nemt, når man kun har ét fokus.

De gode nyheder

Sidst skrev jeg om den første ædle sandhed – nu tænker jeg, at det må være på sin plads at fortsætte med de gode nyheder: sandhed # 2, 3 og 4!

I deres traditionelle formulering hedder de noget i retning af: 2) lidelse opstår på grund af vores begær, 3) det er muligt at leve uden lidelse, og 4) der er en helt specifik træning vi kan gennemgå, som leder os til at leve uden lidelse.

En anden formulering kommer fra Chih-i, når han taler om Buddhanatur. Han siger, at Buddhanaturen er tomhed – altså en beskrivelse af, hvordan alting opstår og forgår på grund af årsager og omstændigheder, og en beskrivelse af, hvordan lidelse opstår, eller ikke opstår. Den er også en beskrivelse af sindets grundlæggende renhed – muligheden for at leve uden lidelse – og endelig er Buddhanaturen vores mulighed for at omsætte buddhismens lære i praksis – altså vores potentiale for at følge den vej,  der leder til frihed fra lidelse. Det ER da gode nyheder!!

Happy? Den første ædle sandhed

De fleste af os har en forventning til, at livet retteligen bør være en dans på candyfloss. Måske ikke lige sådan udtrykt, men grundtanken ligger hos de fleste, mere eller mindre dybt begravet under lag af dyrekøbt erfaring, sund fornuft og beskedenhed. Men denne ide om hvad vi er berettiget til, stikker hovedet frem med jævne mellemrum, på skiftevis groteske og subtile måder. Det er denne grundfølelse der udløser den lette fornærmelse, der ofte følger både alvorlig og mere almindelig sygdom: ’det kan simpelthen ikke være rigtigt at jeg skal være forkølet lige nu, hvor det jo er afgørende vigtigt at jeg kan yde mit bedste’, eller, i de mere alvorlige tilfælde: ’hvorfor er det lige min elskede datter, der skal rammes???’. Det er også vores fornemmelse af berettigelse der ligger bag den så moderne omskrivning, der betyder at ingen længere møder problemer. Næ nej, vi møder kun udfordringer – for problemer, det er kun for dem der ikke har styr på tingene…

Og så er der buddhismens vinkel, formuleret i den første ædle sandhed, og reformuleret for anskuelighed her:

Igennem hele livet opstår der kriser, problemer, sorger og udfordringer. Nogen gange føles det som om man kæmper sig igennem fra den ene krise til den anden; en følelse der til dels opstår p.gr.a. vores fornemmelse for berettigelse (og som forhindrer os i at få øje på alt det gode ind imellem, for det skulle da bare mangle…). Jo hurtigere vi lærer at sådan er det, og det er hverken tarveligt, uretfærdigt, eller fordi vi gør livet forkert, jo bedre bliver vi til at begå os, og til at påskønne alt det ind imellem.

For negativt og trøstesløst et livssyn? Alt for meget ’glasset halvt tomt?’ Du vil hellere synge HAPPY sammen med Pharrell Williams, fordi det gør dig så glad?

Tja, måske. Den første ædle sandhed er ikke ment som opløftende, som metode til at manipulere et skævt univers, eller som spirituel frelse. Den er blot og bar beskrivelse af det der er. For at få indgydt mod, må vi gå videre til de næste ædle sandheder, som er langt mere trøsterige (og behagelige, forudsat at vi er indstillet på at investere nogen kræfter i ’projekt lykkeligt liv’).

PS: Selvfølgelig kan jeg heller ikke stå stille når jeg hører Happy – jeg er jo ikke lavet af sten ;)

Om meninger

At blogge handler meget om at mene eller tænke noget om dette eller hint. Men lige i dag tror jeg ikke rigtig at jeg gider at mene eller tænke noget som helst. Jeg tror bare jeg vender blikket opad, og er :). God sommer!

Skrevet i sten

Studie og praksis er de to støtter på Buddhaens vej. De samarbejder og understøtter hinanden, og ingen af dem kan stå alene. Studie nærer vores praksis, og det er igennem vores praksis at det vi har studeret bliver nærværende, og bliver gjort personligt. 

Der er dog en enkelt faldgrube i forbindelse med religiøse studier: man kan kun alt for nemt blive knyttet til de doktriner man lærer, og begynde at se dem som absolutter, skrevet i sten, som må forsvares for enhver pris. Min lærer har en sjov påmindelse om dette liggende ved indgangen til sit tempel, en sten, med følgende udhuggede inskription:

”Nothing is written in stone”.

Jeg lader den lige stå et øjeblik...