Holder buddhister jul?

Hvis der er én ting jeg kan regne med, så er det at jeg snart vil få stillet det spørgsmål, jeg altid får stillet på denne tid af året: "Fejrer buddhister jul?".

Der er ikke noget simpelt svar på det spørgsmål.

"Ja" ville ikke være korrekt, for der er intet i den buddhistiske traditions grundlag der byder os at fejre Kristi fødsel.

"Nej" er heller ikke korrekt; det er jeg selv et slående eksempel på.

Jeg håber folk har tålmodighed til at høre mig færdig, når jeg forklarer at der, blandt de mange mennesker der bekender sig til buddhismens ideer, er nogen der nyder at fejrer den lys- / kærligheds-/ nisse- / familiefest som julen er. Jeg har en veninde der har boet i Japan igennem mange år, og hun fortæller at julen er STOR derude - og så meget sjovere, efter hendes mening, end i USA, fordi der "ikke er nogen religiøse mennesker til at ødelægge al morskaben" :)

Glædelig 1. søndag i advent! - og så er det på med nissehuen, og frem med æbleskiverne.

Text as father

Måske en kende nørdet, men så afgjort en læseværdig bog for enhver med interesse for Mahayana buddhismens tekster. Alan Cole undersøger virkemidler og tekstopbygning i fire sutraer: Lotussutra, Diamantsutra, Targagatagarbhasutra og Vimalakirtisutra De er alle fire betydningsfulde værker, som er svære at komme udenom - og som det ville være synd at snyde sig selv for. Jeg synes at de alle fire vinder ved at blive læst med tekstktitiske øjne, såvel som i dyb påskønnelse, og til netop det tekstkritiske er Text as Father en god hjælp.

Buddhisme og andre spirituelle traditioner

Buddhismen som sådan beskæftiger sig egentlig ikke med spirituelle traditioner, som for eksempel clairvoyance, healing eller andet. I følge Buddhaen selv underviste han i lidelse og vejen ud af lidelse – alt andet er så at sige ‘ekstra’. Så vidt jeg ved, er der kun ganske få steder den slags omtales eksplicit i den buddhistiske kanon, og da er det i forbindelse med forbud. Munke må, i følge vinayaen (reglerne for munke i den tidlige tradition) ikke involvere sig i helbredelser, spådomme og lignende. Man kan spekulere på grunden til dette forbud; mit gæt er at det handlede om dels at beskytte Sanghaen (hvis noget skulle gå galt), dels at sikre at fokus ikke blev fjernet fra det buddhismen handler om, nemlig oplysning.

Det betyder ikke, at der ikke findes buddhister som interesserer sig for andre spirituelle traditioner, men når vi mødes i vores buddhistiske sanghaer er vi nødt til at være meget opmærksomme på at holde os til det vi ved noget om, og det er jo den buddhistiske tradition.

Som mennesker kan vi nemt komme til at tillægge sindets projektioner stor vægt. Det kan virke så væsentligt og særligt, alt det vi kan opleve, i form af billeder, lyde eller fornemmelser. Men når alt kommer til alt, handler det om at leve frit og lykkeligt, lige her og nu, i fuld forståelse af altings sande natur – og det hjælper ‘overnaturlige’ (i mangel af bedre ord) oplevelser os ikke umiddelbart til.

Tidens gang

Da jeg som lille skulle afsted til min morfars 50 års fødselsdag, blev jeg pludselig vældig ked af det. "Men mor, så DØR han jo snart", hulkede jeg.

I dag bliver jeg selv 50, og mere end nogen sinde før tænker jeg på eftermiddagsverset Kokon:

Jeg fremlægger denne eftermiddags vers om forgængelighed – hør efter!

Dagens sol forsvinder, vi bliver ældre, 

og den glæde der er tilbage er at sammenligne 

med en fisk der lever i en skefuld vand. 

Nu må vi alle samle energi 

for at redde det brændende intellekt; 

vær opmærksom på at livet er lidelse; 

tomt og forgængeligt. 

Giv ikke efter. 

Følg opmærksomhedens vej.

Anden og de tre gifte

Her er der et (dårligt og underbelyst) billede af tre dumme hunde der slås om en and:

Udover at jeg kan undre mig over, hvorfor der pludselig er tre hunde og en and i mit ellers så fredelige hjem (lang historie), så er det for mig et fantastisk billede på hvordan de tre gifte; begær, vrede og uvidenhed, slås om det lille stykke liv der er til rådighed. Måske er det på tide at træde ud af kampen? Jeg siger det bare: anden mistede begge øjne i kampen...