Hverdag

Jeg elsker hverdagen. På det punkt er jeg helt enig med Dan Turell, når han skriver:

Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen  

Mine hverdage begynder og ender altid med små øjeblikke af stille refleksion. Sådan kan jeg godt lide det for sådan synes jeg at jeg allerbedst fejrer hverdagene, og husker på hvor særlige de er.

Jeg starter altid mine dage med en lille ceremoni, som består af Goshimbo (et ritual som renser og beskytter mig og mine omgivelser), og verset Sangemon, som indeholder vigtig visdom for den nye dag:

Op igennem tiderne har jeg skabt dårlig karma,

når jeg har ladet mig styre af begær, vrede og uvidenhed.

Jeg skaber min karma gennem krop, tale og sind.

Jeg påtager mig det fulde ansvar.

Derefter læser jeg Hjertesutraen, som for mig at se er alt hvad der nogensinde behøver at siges om livet, universet og alle ting:

Avalokitesvara Bodhisattva i dyb Prajna Paramita så tomhed i alle fem skhandas 

og dermed en udvej fra smerte og sorg.

Åh Shariputra, form er kun tomhed, og tomhed kun form;

Form er præcis tomhed, og tomhed præcis form; 

følelse, opfattelse, skelnen og bevidsthed ligeså.

Åh Shariputra, al dharma er former for tomhed. 

Ufødt, uforgængeligt, ubesmittet, urent, uden tab og uden vinding,

Så i tomhed er der ingen form, ingen følelse, opfattelse, skelnen, bevidsthed;

Ingen øjne, ører, næse, tunge, krop eller sind;

Ingen farve, lyd, lugt, smag, berøring – ingen ting.

Intet syn og ingen bevidsthed,

Ingen uvidenhed og ingen ende på uvidenhed,

Ingen ælden og død, ingen ende på ælden og død,

Ingen lidelse og ingen årsag til lidelse.

Ingen udfrielse og ingen Vej, ingen visdom og ingen vinding,

Ingen vinding, og dermed lever Bodhisattvaen Prajna Paramita, 

uden hindring i sit sind,

Ingen hindring, og dermed ingen frygt,

Fri af forstyrret tænkning; det er Nirvana.

Alle de tre tiders Buddhaer lever Prajna Paramita og opnår

dermed Anuttara-Samyak-Sambodhi.                 

Således er Prajna Paramita det store mantra, det levende mantra, 

det bedste mantra, det uovertrufne mantra, som udfrier enhver sorg.

Dette er sandheden, ikke en løgn.

Bekend dig til Prajna Paramita mantraet,

Bekend dig til det og sig:

Gate! Gate! Paragate! Parasamgate! Bodhi Svaha!                          

Jeg slutter af med Kesaens Vers, og så er jeg klar til at møde og nyde den nye dag:

Frihedens robe er uden begrænsning -

Et formløst felt af godt.

Jeg bringer Buddhaens lære

til alle levende væsner.

Om aftenen laver jeg en kort metta meditation, sender kærlighed og gode ønsker til først mine nære, og derefter alle levende væsner. Jeg slutter altid min dag med chante Fudo Myo'os mantra, for Fudo er bare for sej ;)

Na maku sa man da ba sara nan

sen da ma karo sha na

sowa taya un tara ta ka man

Jeg holder af hverdagen
Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
Det skal til
med alle sine efterladte slagger
Så meget usagt og tilnærmelsesvist
vævende og hængende i luften bagefter
Som en art psykiske tømmermænd
Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere -
Fint nok med fester! Al plads for euforien!
Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng

til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt