Prostrationer

At bukke er ikke noget vi almindeligvis gør meget i her i Danmark - men buddhistisk træning tager ikke hensyn til vores sarte nationalkatakter: her bliver der bukket uophørligt. En særlig afart af bukning er de såkaldte prostrationer, hvor vi overgiver både krop og sind til vores søgen.

Man starter med knæ, albuer, hænder og pande i gulvet:

Derefter løfter man hænderne - ifølge traditionen tilbyder man Buddhaen sine håndflader at stå på, og løfter ham op:

Nu skal man vælge om vil lave en fuld prostration, eller om man vil blive på knæene - enten går man op på det ene ben, eller også retter man bare overkroppen op:

Fra denne position rejser man sig enten helt eller halvt op:

... og bukker:

hvorefter man går ned igen:

og helt tilbage til udgangspunktet:

Typisk laver man disse postrationer i sæt; enten beskedne tre ad gangen i forbindelse med meditatilnssessioner, eller - lidt mere ambitiøst - 108 i et sæt (som under ordinationstræning gentages tre gange om dagen).

I starten er det nemt at glemme det kontemplative aspekt af praksissen, og udelukkende gå til den som en kropslig øvelse, men ret hurtigt vil den udvikle sig til at blive en fuldkommen ofring af krop og sind.