Om kærlighed

Jeg fik et rigtig fint spørgsmål, som satte nogen tanker i gang hos mig:

"Hej. Jeg vil gerne spørge om forholdet mellem at være rummelig og at passe på sig selv. Jeg læser igen og igen at venlighed og kærlighed er vejen frem. Men må man nogen gange nøjes med at sande og indse at selv den man elsker, må man ind imellem give slip i, hvis man samtidig vil være sig selv venligt stemt? Måske munder mit spørgsmål ud i at jeg tænker på om det overhovedet vil være muligt at have en fast kærlighedsrelation, når man begiver sig ind på den spirituelle vej? Når jeg ser på mine egne kærligheds erfaringer, så oplever jeg at det hver gang indeholder en masse afhængigheder, af den ene og den anden slags og efterhånden er jeg nået derhen, hvor det forekommer mig at den spirituelle vej er en helt anden vej end den gængse. Jeg troede engang at den spirituelle vej var nem og ligetil – kærlighed og meditation – hvad kan være nemmere og mere ligetil? Efterhånden opdager jeg at den spirituelle vej er et konstant arbejde med alt det som sindet indeholder og ikke mindst holder fast i."

SVAR: Hvis man undlader at sætte lighedstegn mellem kærlighed og tilknytning, er ‘problemet’ løst. Kærlighed er altid et godt svar på livets omskiftelighed, men det skal være ægte kærlighed; den kærlighed der blot vil elske, ikke ændre eller fastholde den eller det der elskes. Den slags kærlighed er der ikke bare plads til, men rent faktisk brug for på den spirituelle vej.

Spirituel visdom uden kærlighed og medfølelse er gold og trist, og leder kun til afsondring. Faktisk giver det slet ikke mening at tale om egentlig spirituel visdom uden kærlighed, for det kan ikke lade sig gøre. Det ville svare til at tale om leverpostmadder uden leverpostej – kærlighed er fast integreret i visdom. Omvendt så er kærlighed og medfølelse uden visdom heller ikke meget bevendt. Det bliver bare til romantiske sværmerier eller, endnu værre, fejlslagne handlinger. Forestil dig medfølelse uden visdom, der møder en alkoholiker i behandling, som lider af abstinenser – den rene medfølelse, blottet for visdom, ville naturligvis sørge for at skaffe en drink!!

Visdom og kærlighed går hånd i hånd, også selvom det nogen gange er frygteligt besværligt. Som du selv nævner, så er den spirtuelle vej ikke nem. Den går imod strømmen, imod mange af vores instinkter – men den er hele sliddet værd ;)