Tidens gang

Da jeg som lille skulle afsted til min morfars 50 års fødselsdag, blev jeg pludselig vældig ked af det. "Men mor, så DØR han jo snart", hulkede jeg.

I dag bliver jeg selv 50, og mere end nogen sinde før tænker jeg på eftermiddagsverset Kokon:

Jeg fremlægger denne eftermiddags vers om forgængelighed – hør efter!

Dagens sol forsvinder, vi bliver ældre, 

og den glæde der er tilbage er at sammenligne 

med en fisk der lever i en skefuld vand. 

Nu må vi alle samle energi 

for at redde det brændende intellekt; 

vær opmærksom på at livet er lidelse; 

tomt og forgængeligt. 

Giv ikke efter. 

Følg opmærksomhedens vej.