søndag den 5. april 2015

Dansk buddhisme V

Det er efterhånden blevet til en ganske lang serie om dansk buddhisme her på bloggen, så lad mig slutte den af med en kritisk opsang (dem holder jeg så meget af!).

Ind imellem synes jeg, at jeg ser en tendens hos folk her i Danmark til at ville gøre Theravada til stort set hvad som helst man mener at kunne læse ud af Pali Kanon. Theravada er en ærværdig, levende skole, med et omfattende sæt af traditioner, ritualer og praksisser, som bygger på bl.a. Pali Kanon, men faktisk også på andre tekster. Nogle af disse tekster er blevet så vigtige for skolens filosofi, at de i visse grene af Theravada er blevet kanoniseret; dette gælder fx for Milindapanha. Andre tekster, som fx Buddhaghosas Visuddhimagga, betragtes som så væsentlige, at de regnes med som en del af Theravadaskolens ekstra-kanoniske grundlag.

Nogen gange står der ting i disse tekster, som man ikke bryder sig om. Det er ok: så lad dog bare disse ting ligge – men lad være med at hævde at de ikke hører til Theravadaskolens filosofi, som det alt for ofte sker. 

Jeg er sikker på, at man kan møde Theravadamunke, som ser bort fra dele af skolens tekstgrundlag, men igen: det gør ikke Theravada anderledes. Der kan sandelig også godt findes en linje eller to i Tendais tekstgrundlag, som jeg ikke bryder mig om. De ting er jeg tilfreds med at blæse højt og flot på – heldigvis med min lærers velsignelse. Jeg forlanger ikke at Tendai skal blive til noget andet for at skåne mine sarte følelser eller anderledes opfattelser; jeg accepterer at det er en del af Tendai, men en del jeg går udenom. 

Hvis man siger at man praktiserer i / tilhører / er en del af Theravadaskolen, så kan man være det på to måder: som ordineret eller som lægtilhænger (er man lægtilhænger, har man måske lyst til at kaste et blik i Milindapanha, hvor det – i hvert fald for det utrænede øje – hævdes at en lægtilhænger som opnår oplysning, må lade sig ordinere samme dag eller dø (Miln III.19)). Hvis ikke man finder fornøjelse i Theravadaskolens traditioner, ritualer og praksisser, men bare ønsker en buddhistisk praksis som er inspireret af teksterne i Pali Kanon, skal man måske bare sige det som det er: jeg har opbygget min praksis med inspiration i Pali Kanon (og evt. hjælp fra udvalgte Theravadamunke). Det giver et mere ærligt, og rigtig meget klarere, billede af hvor man kommer fra - og så er det nemmere at tale sammen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar