Sorg

Jeg hr lige mistet en der stod mig meget nært, og min sorg er så dyb at jeg nærmest glemmer at der er en vej videre frem. Sorg er kærlighed der er blevet hjemløs.

Når sorgen rammer, er det let at blive tung, men meget tungt at være let. Jeg gør mit bedste. Jeg gør mig også umage med ikke at vende virkeligheden ryggen, ikke at 'opfinde' en virkelighed som passer mig bedre. Jeg prøver at holde ud at se det der er – men også sørge for at se DET HELE. Måske skulle jeg eller snarere sige ’se så meget jeg kan’. Der florerer en morsom lille ting på FB i øjeblikket, en film hvor der er to kolonner med hastigt skiftende billeder. Man instrueres i at fæstne blikket imellem de to kolonner, så man kun ser billeder med sit perifære syn. Når man har gjort det en tid, ændrer billederne karakter, og bliver nærmest til karrikaturtegninger. Det viser meget tydeligt, hvor grov og upræcis vores perception er.