Buddhisme i Asien

De sidste fire uger har jeg rejst fra Japan over Taiwan, Kina og Vietnam til Thailand. Indtrykkene myldrer stadig rundt i mit hoved, men to ting står lysende klart for mig: der er stor glæde og hengivenhed i den asiatiske buddhisme! Landene har hvert deres særpræg, og ikke to templer er ens, men en ting - eller rettere en figur - går igen overalt, selv i Thailands Theravadatempler. Avalokitesvara er alle vegne - og stort er godt ;)

Keisho

Verden har mistet en stor mand. Keisho VK Leary fra California Tendai Buddhist Monastery er død.

Han arbejde af alle kræfter på at opbygge sit tempel i Californien; et tempel der nu forhåbentlig kan finde en værdig afløser. Hans praksis var målrettet og fokuseret - han mente det, når han læste vores aftenvers:

Aldrig må vi glemme livets og dødens betydning.

Tiden flyver, og vores muligheder går tabt.

Alle må vi stræbe efter at vågne.

Værdsæt hele dit liv.

For mig var Keisho en god ven, og en kæmpe inspiration igennem mange år. Han var altid klar til at hjælpe, støtte, opmuntre - og til at give et solidt spark bagi, når jeg tumlede.

Keisho har, med sin utrættelige indsats, sat sit mærke på den vestlige buddhisme, og han har inspireret alle os som var så heldige at møde ham. Æret være hans minde.

Generalforsamling i Tendai

På tirsdag er der generalforsamling i Tendai - vi 'mødes' her i eSangha kl. 19.30. Gå ind i hondoen, der vil vi lave et link til live chatten, hvor mødet vil blive holdt.

Vi håber at se mange af jer, for dette er en oplagt mulighed for at fortælle os, hvad I ønsker jer af Tendai. Hvilke aktiviteter kunne I tanke jer, både på nettet og i virkelighedens verden? Er der nogen der sidder med lyst til at bidrage? Kom frit frem, og lad os sammen gøre Tendai endnu bedre!

Dagsorden:

1. Valg af stemmetællere

2. Valg af dirigent

3. Formandens beretning

4. Regnskabsaflæggelse

5. Behandling af indkomne forslag

6, 7 + 8. Valg til bestyrelsen. Shomon er på valg, og modtager genvalg. Der er stadig ledige pladser i bestyrelsen.

9. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant

10. Eventuelt

Det er muligt at opstille til bestyrelsen ved at skrive en email til info@tendai.dk. Bliver der udsigt til kampvalg, vil vi inden generalforsamlingen udsende en liste over de opstille, og det vil være muligt at brevstemme.

Leveråd

Lev hver dag som om den var hele dit liv.

Sakai – to gange marathon munk.

Dansk buddhisme V

Det er efterhånden blevet til en ganske lang serie om dansk buddhisme her på bloggen, så lad mig slutte den af med en kritisk opsang (dem holder jeg så meget af!).

Ind imellem synes jeg, at jeg ser en tendens hos folk her i Danmark til at ville gøre Theravada til stort set hvad som helst man mener at kunne læse ud af Pali Kanon. Theravada er en ærværdig, levende skole, med et omfattende sæt af traditioner, ritualer og praksisser, som bygger på bl.a. Pali Kanon, men faktisk også på andre tekster. Nogle af disse tekster er blevet så vigtige for skolens filosofi, at de i visse grene af Theravada er blevet kanoniseret; dette gælder fx for Milindapanha. Andre tekster, som fx Buddhaghosas Visuddhimagga, betragtes som så væsentlige, at de regnes med som en del af Theravadaskolens ekstra-kanoniske grundlag.

Nogen gange står der ting i disse tekster, som man ikke bryder sig om. Det er ok: så lad dog bare disse ting ligge – men lad være med at hævde at de ikke hører til Theravadaskolens filosofi, som det alt for ofte sker. 

Jeg er sikker på, at man kan møde Theravadamunke, som ser bort fra dele af skolens tekstgrundlag, men igen: det gør ikke Theravada anderledes. Der kan sandelig også godt findes en linje eller to i Tendais tekstgrundlag, som jeg ikke bryder mig om. De ting er jeg tilfreds med at blæse højt og flot på – heldigvis med min lærers velsignelse. Jeg forlanger ikke at Tendai skal blive til noget andet for at skåne mine sarte følelser eller anderledes opfattelser; jeg accepterer at det er en del af Tendai, men en del jeg går udenom. 

Hvis man siger at man praktiserer i / tilhører / er en del af Theravadaskolen, så kan man være det på to måder: som ordineret eller som lægtilhænger (er man lægtilhænger, har man måske lyst til at kaste et blik i Milindapanha, hvor det – i hvert fald for det utrænede øje – hævdes at en lægtilhænger som opnår oplysning, må lade sig ordinere samme dag eller dø (Miln III.19)). Hvis ikke man finder fornøjelse i Theravadaskolens traditioner, ritualer og praksisser, men bare ønsker en buddhistisk praksis som er inspireret af teksterne i Pali Kanon, skal man måske bare sige det som det er: jeg har opbygget min praksis med inspiration i Pali Kanon (og evt. hjælp fra udvalgte Theravadamunke). Det giver et mere ærligt, og rigtig meget klarere, billede af hvor man kommer fra - og så er det nemmere at tale sammen!

Dansk buddhisme IV

I takt med at den danske buddhisme udvikles i en tilpasningsproces, opstår der ind imellem nogen lidt uheldige bump på vejen. Nogen gange bliver de nye danske buddhister nærmest mere buddhistiske end de buddhister de skulle forestille at lære fra. Det er vel egentlig indlysende nok at konvertitter ofte vil være mere entusiastiske end dem der, uden egentligt valg, er født ind i en given religion, men det ville nu være klædeligt med en smule respekt for den tradition som etniske buddhister har haft glæde af gennem generationer.

Jeg har ind imellem været uheldig nok til at overhøre konvertitter jamre over det cirkus der ofte udfolder sig omkring buddhistiske templer i udlandet, eller endda  belære etniske buddhister om, at 'sådan er buddhismen virkelig ikke'. Hvem i al verden bestemmer hvad buddhismen er???

Buddhaen talte ikke ind i et vakuum, og al læren er påvirket af tid og sted – også den del man nogen gange ser udråbt som 'Den Rene Lære': Theravadaskolen. Mere om det i næste uge!

Dansk buddhisme III

I tilpasningen af troen til samfundet kommer man også ind på noget der med mellemrum debatteres flittigt her i Danmark: hvad står øverst, tro eller samfund  - altså troens etiske regler eller samfundets love. Hvad er helligt, og hvad skal og må indordnes?

Her mener jeg at det giver det mening at skelne mellem det man kunne kalde eksistensforkyndelse, og så alt det andet. Konkret ville det i buddhismen sige, at læren om ubestandighed, kerneløshed, lidelsens natur og udfrielse fra lidelse er en art eksistensforkyndelse, det er den hellige kerne - omend både 'hellig' og 'kerne' er elendige, og tungt belastede, udtryk. De semantiske begrænsninger til trods, så kan man sige, at det er netop her, i læren om de tre mærker, at vi kan få inspiration til hvordan vi klarer livet, smerten og tvivlen; det er her vi kan gå hen for trøst og retning. Hvordan vi så skal opføre os over for hinanden, ja det giver buddhismen (som alle andre religioner) jo også nogen bud på - men disse bud mener jeg til enhver tid må rangere under samfundets bud. Jeg ville da være rigtig ked af det, hvis samfundet pludselig pålagde mig, at jeg skulle slå ihjel (og jeg ville nok også finde et andet samfund at være en del af!!), men ideelt set mener jeg at religiøse bud må stå under de regler vi i fællesskab, som samfund, laver for at regulere vores omgang.