fredag den 5. september 2014

Lange dage





Shoya
Jeg fremlægger den tidlige aftens vers om forgængelighed – hør efter!
Vore illusioner er dybe og bundløse; 
livets og dødens hav har ingen grænser. 
Skibet der bringer os væk fra dette livs lidelser afgår ikke endnu; 
vi har ikke tid til at sove.



Under ordinationstræningen sover vi i sandhed ikke vores tid væk! Dagen starter kl. 3.30, og forskellige aktiviteter; ceremonier, prostrationer, meditationer, studier og arbejde, følger tæt efter hinanden. Hvert et øjeblik er dedikeret til en specifik aktivitet, og vi spilder ingen tid med at overveje hvad vi mon nu har lyst til at lave, eller om vi gider gøre dette eller hint. Rammerne ligger fast, og det gør det nemt for os at få fuldt udbytte af den forholdsvis korte tid vi har til vores rådighed. Og som en ekstra bonus er der sjældent søvnproblemer, når klokken er sådan lige godt og vel 9 om aftenen, aftenmeditationen er overstået, og man faktisk kan gå i seng - så snart man har sammensat og øvet næste dags ceremonier, Dharmataler og diskussionsoplæg, og tjekket at alt er ryddet op og sat på plads.

En Tendai munk har i sandhed mange glæder, og fællesskabet er ikke den mindste!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar